Det Danske Orgelselskab
1970 - 2020



Hovedorglet i Roskilde Domkirke med den originale
Raphaëlis-facade fra 1554. Instrumentet blev i 1991
rekonstrueret af Marcussen & Søn med anvendelse af et
stort antal bevarede stemmer fra renaisance og barok.
Foto: Jesper Jørgensen.



Det Danske Orgelselskabs 50-års jubilæum

Det Danske Orgelselskab blev dannet i 1970 af en række toneangivende
personligheder inden for den danske orgelverden. Som et led i fejringen
af 50-års-jubilæet i 2020 foreligger nærværende bogudgivelse, hvor ni
orgelkyndige forfattere gennem en serie velfunderede artikler sætter
fokus på udviklingen gennem det halve århundrede.

I 50-årets første halvdel nåede antallet af danske orgelbyggerier et
højdepunkt, der aldrig siden er overgået. Det gælder også for produktionen,
der enkelte år nåede op på over 100 nye instrumenter.

Hvor de fleste artikler kan siges at være retrospektive, giver bogen tillige
et bud på kommende generationers orgler og kommer med et gæt på, om
det klassiske orgel overhovedet vil have en plads i fremtidens danske kirker.

Bogens artikler:
Hans Fagius:
Tendenser i dansk orgelbygning gennem 50 år
Ole Beuchert Olesen:
Orgler i mandtal – om Den Danske Orgelregistrant
Torben Bech Schnedler:
Kostbare klange – en omtale af Johan Otto Wroblewskis Fond
Claus Røllum-Larsen:
Med orglet i centrum – om udviklingen af
koncertprogrammer for orgel solo i Danmark
Ole Beuchert Olesen:
Et tilbageblik
Svend Prip:
Og blev vi så klogere? – Tanker i forlængelse af
restaurering/rekonstruktion af Dråby-orglet – dengang og nu
Helge Gramstrup:
Strejftog på min orgelvej
Lars Rosenlund Nørremark:
At lytte til historien – en apologi
Per Rasmus Møller:
Jydsk Orgelbyggeri – en firmakrønike
Ulrik Spang-Hanssen:
Fremtidens orgler – har det klassiske orgel en fremtid?

Desuden indeholder bogen – i 6 appendikser – omtale af
Nysted Orgelmuseum · Oversigt over selskabets bestyrelser
og repræsentantskabsmedlemmer · Forfatterne · Fotograferne
Det Danske Orgelselskabs udgivelser samt et navneregister


Nysted Orgelmuseum har en imponerende samling af
restaurerede mindre orgler – her ses 'Pastor Würtzens
stueorgel', bygget af Frobenius i 1945.
Foto: Jesper Jørgensen.


Det elegante spillebord til Ringkøbing Kirkes
rekonstruerede barokorgel, tegnet og udført af
Mads Kjersgaard og indviet i 2019. Den originale
facade fra 1633 er bevaret. Foto: Jesper Jørgensen.


 

Johan Lorenz' prægtige orgelfacade fra o. 1641 i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør.
I 1998 blev orglet nybygget efter historisk forbillede af Marcussen & Søn.
Instrumentet er teknisk og klangligt udført med forbillede i et orgel fra o. 1650.
Foto: Jesper Jørgensen.


Endnu et eksempel på dansk orgelbyggerkunst:
Carsten Lunds kororgel i Sankt Knuds Kirke
(Odense Domkirke), bygget i 1999. Foto: Carsten Lund.
 


Udgivelsen er med tak støttet af:

Augustinus Fonden
Frobenius Fonden
DOKS Dansk Organist og Kantor Samfunds Gramexmidler
Johan Otto Wroblewskis Fond
 


Det Danske Orgelselskabs jubilæumsbog er på 237 sider.
Den koster 250 kr. + forsendelse, og den kan bestilles her:
jesper@slotsforlaget.dk – eller på telefon 40 96 96 80.


Tilbage til forsiden